Vibe skriver:
Vi har været på besøg i en thailandsk skole, da vi kom ind i klassen
rejste alle sig op og sagde god eftermiddag lærer.
Der var 62 drenge og 73 piger på hele
skolen. De gik i skole fra kl.
halv 9 til kl. 4 mandag til fredag.
Bjørn har skrevet:
Jeg fodrede elefanterne jeg har det godt vi gik opad bjerg vi passer katte.
Og så mig Margit (+ Henrik med redaktionelle rettelser og kommentarer):
Vi har nydt en uge i elefanteparken. Det har været virkelig dejligt.
(se mere her: http://www.ElephantNaturePark.org og
http://www.ElephantNatureFoundation.com )
Det var noget anderledes end vi havde forventet. Vi havde nok regnet
med rideture og mulighed for at arbejde med elefanterne, og så en del
manuelt arbejde for stedet.
Det meget arbejde vi havde læst vi skulle gøre, behøvede man dog ikke
at være så fligtig med. Vi gik mellem elefanterne, fodrede og badede
dem. Mange andre steder i Thailand bliver elefanter mishandlet for at
kunne betjene turister. Men her slås de for at elefanterne får det
bedre og har bare elefanterne til at gå rundt. De fleste af
elefanterne er gamle (over 60 år) eller er kommet til skade, så her er
de "gået på pension". Den første dag så vi en VDO-film om stedet, og
om den træning ("Pajahn") som alle elefanter åbenbart gennemgår som
små, for at "knække" dem, så de lærer at adlyde mahout'ens kommandoer.
En grusom oplevelse for 5-6 årige elefanter, som de aldrig kommer
over.
Vi fik opfattelse af at alle elefanter er mere eller mindre psykisk
ustabile, og at det tager mange måneder med kærlig pleje og god
fodring før elefanterne i campen falder til ro. I hvert fald er der
ingen af elefanterne her som bliver brugt til arbejde eller bliver
redet på (undtaget af mahout'erne), eller til arbejde (rideture med
"turister", eller til cirkusnumre).
Åbenbart dræbes der ca. 1 mahout om måneden i Thailand, så det er ikke
et helt ufarligt erhverv. Men muligvis er det selvforskyldt. Generelt
behandles husdyr ikke særligt humant, og elefanter er ikke noget
særtilfælde. Vi hørte groteske historier om behandlingen, fx. en
elefant som blev fodret med amfetamin for at den kunne arbejde længere
ad gangen med at slæbe illegalt tømmer. Det er åbenbart også normalt
at bruge stave med spidse kroge og søm for at kontrollere elefanterne
- men de bliver også brugt i ørerne og øjnene. I campen var der en
helt blind elefant, og en som var blind på det ene øje.
Så vi sætter os ikke mere op på en elefant.
Stedet ligger fantastisk flot midt i bjergene, lige ved en flod.
Holdet der var der hele ugen bestod af ca. 20 personer og heraf var
der to børnefamiler. Begge fædrene hed Henrik og drengene 5 år og
pigerne 8 år. Og den anden familie var også dansk. Så det er vældig
pudsigt. På et tidspunkt var der 8 børn, heraf 7 danskere. Så her har
været passer af legekammerater, hvilket passer fint med at børnene
trægte til andres selskab end hinanden. Det har været dejligt for dem
at kunne gå frit rundt - kun at skulle passe på elefanter, men ikke
biler og ikke mulighed for at blive væk. Der var mange hunde og katte
i lejren, som børnene også nød at passe. Så det har været en
anderledes uge.
En eftermiddag tog vi på tur med elefanterne op i bjergene. Her kunne
elefanterne så gå frit og spise lidt træer. Vi overnattede oppe på
bjerget - et dejligt fredfyldt sted.
Vi bliver lidt i Chang Mai og tager til grænsen, da vi lige skal ud og
ind af landet, da man kun må være 30 dage i landet ad gangen uden
visa. Mandag den 4. Februar har vi en flybillet sydpå til Phuket, hvor
vi tager videre til Koh Phi Phi Island, hvor vi skal dase og snorkle.
(Hmmm, vi skal vist lige redigere dette lidt. Rent faktisk havde vi en
rigtig god uge hos nogle søde engagerede folk, og vi fik et godt
indtryk af elefanterne - på godt og ondt)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar