2007-02-12

Koraller og hospitaler

11. Feb

Koraller og hospitaler

Vi nyder meget vandet ved Phi Phi.

Der er masser masser af fisk i børnesvømmeafstand fra stranden. Papegøje fisk på 30 cm og meget mere.

En dag tog vi en turist båd rundt til nogle ø'er. Det er flotte klippe-ø'er og der var mange flotte koraller og masser af fisk i mange størrelser og farver. Båden stoppede 5 gange undervejs og så snorklede vi på livet løs. Børnene og Henrik prøvede også en slags havkajak, som de sejlede lidt rundt i.

Det ovenstående er skrevet i eftermiddags. Her til aften fik vi os lidt af en ekstra oplevelse.

Henrik var ude og dykke og skulle komme hjem kl. 17. Vi andre 3 var på vej til at få massage, da Bjørn faldt ned ad en stejl betonsti og skrabede siden af hovedet og lidt på knæet. Pludselig stod der masser af thai personale omkring os. Da Henrik omsider kom hjem 1/2 time senere tog vi alle 4 + receptionsdamen til hospitalet, hvor sårene blev desificeret og han fik medicin, så der ikke går infektion i det.

Vibe var med i operationsværelset og kiggede på. Undervejs på båden havde hun spurgt hvorfor Bjørn ikke kan tåle at se blod. Og pludseligt sank hun sammen og slog hovedet i et stengulv. Så hun måtte også op at ligge og blev så også undersøgt hos lægen. Så ja så fik vi også prøvet at komme til lægen i Thailand. Vi kom med et sygt barn og gik hjem med 2!!!

De har det fint igen begge 2, men Bjørn må ikke få vand i såret i hoved den næste uge, så ikke mere snorkling til ham.

Men indtil videre er det vist sluppet billigt med sygdom: 2 halsbetændelser (Henrik og Vibe) og dem havde vi nok også haft i Danmark. Og så en hud afskrapning.

Så der var slet ikke tid til at høre på stakkels Henrik om at han havde haft tre fantastiske dykninger i løbet af dagen, hvor han havde set leopard-hajer sove på bunden, stimer af lionfish (og en som blev drillet af en napolion-fisk), adskillige stonefish/scorpionfish, en enkelt havskilpadde som var ved at foræde sig i nogle bløde koraller, et par enorme Pharao-squids og selvfølgeligt millioner af flotte koralfisk og en enorm variation af koraller.
 

Ingen kommentarer: