Da jeg boede her, så jeg engang en hollandsk kollega køre på arbejde på cykel - og lovede mig selv noget så tåbeligt ville jeg aldrig gøre selv. Og så er det altså det vi har brugt dagen på. Med Bjørn på bagsædet, men Vibe på egen cykel - i venstre-kørsel, og ud af Sukhumvit i tæt trafik!
Men det gik faktisk fint. Vi kørte for det meste på småveje og små (!) gyder, og efter at have krydset floden, cyklede vi rundt i banan plantager "langt udenfor BKK". Der var lidt ekstra udfordring her, da "stierne" var betonveje 1-2 m over jorden, og kun en meter brede!
Vi havde næsten ingen uheld. Guiden var ved at køre af stien, så vi måtte reparere lidt på cyklen, og Henrik's cykel knækkede stellet, så der måtte skaffes en anden cykel.
2008-07-26 lørdag
Sidste shopping-dag. Margit + Vibe er taget på Weekend-markedet, og Bjørn og Henrik er på vej i MBK for at se på dimser.
I morgen skal vi flyve kl. 1245. Billetten er fra Austrian Airline, og officielt med Lufthansa - men faktisk et Thai fly, så det bliver sikkert fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar