2006-12-22

Stadig på Koh Chang

Vi er stadig på Koh Chang.   For at være sikker på at have et sted at være juleaften, havde vi har bestilt  en bungalow hjemmefra. Vi er rykket herover den 21. Bungalowen ligger helt ned til vandet, så der er en dejlig høj lyd af bølger. Stedet har til børnenes tilfredshed swimming-pool, så den har de boltret sig i.

 

De (vi) har til gengæld ikke været i havet endnu, da det desværre blæser meget, så vi har overhovedet ikke været ude med båd og snorkle eller dykke.

 

Til gengæld har vi været på trekkking. Guiden kom og hentet os halv 9 om morgenen. Så gik vi gennem junglen, hvor de fremstillede gummi af gummitræer. Det gik og ned i terrænet og ind i mellem måtte Bjørn hjælpes ned af stejle skrænter, men begge børn klarede det helt fint. Undervejs mødte vi elefanter, som var ved at blive gjort klar til næste hold der skulle på elefant trek. Børnene fodrede elefanterne med bananer, hvilket de synes var vældigt sjovt.

 

Vi gik op tl et vandfald, hvor vi spiste frokost. Børnene og Henrik badede i det kolde vandfaldsvand. Så gik det ned igen og da kl var 15 havde vi nået den halvdagstur. Den var en rigtig god tur.

Ingen kommentarer: