- hvor vi skal være hen over Julen.
Her er en håndfuld billeder - der kommer nok flere til ...
Vi er nu nået frem til Koh Chang. Det gik overraskende nemt at komme fra det ene sted til det andet. Vi sejlede fra Koh Samet kl 8:30 (Så det var tidligt at skulle op kl. 7.00). Da vi kom til Ban Phe var der mange der ville køre os videre til næste havneby. Vi fandt en minibus med aircon og efter godt 2 timer var vi i havnebyen syd for Trat. En stor færge sejlede os til Koh Chang. Her ventede der ialt 2 taxa'er som var nok til at samle de rygrejsende op der var med færgen.
Vi tog til Lonely Beach. Der var ikke værelser på Sunset Huts, som vi var blevet anbefalet, men vi fandt i stedet 2 små hytter lige i vandkanten med badeværelse åbent til himmelen. Om aftenen var der lys i palmerne. Et hyggeligt flippersted men mere mondent end ved mine tidligere rejser. Vi har nu fået en hytte ved Sunset Hut. Her er huset af mursten og de sanitære forhold bedre. Og ja, vi er nok blevet for gamle til disse bambushytter fyldt af kryb. Eller bare tanken om hvad der kan være kravlet ind i løbet af natten.
Selv på disse små steder er maden helt fantastisk. Morgenmad er nudelsuppe, frisk frugt, stegt ris med diverse, tykke amerikanske pandkager med ananas eller banan og chokolade eller marmelade - og så selvfølgeligt kaffe, te og frisk orange juice.
Vi er nu på stranden og Vibe + Bjørn har været ude med snorkelen og set fisk - stor fornøjelse. Og så har vi fået sen frokost på den lokale flipper-restaurant (nudelsuppe, stegte grøntsager, sur/sød stegt kylling og ris - og frugt tallerken - så er alle glade!)
Og nu skal vi lige bade lidt igen inden vi skal tilbage til "hjem", dvs. "der hvor rygsækken bor" og se solnedgangen fra barens terrasse. Og mon der så ikke lige sniger sig en kold øl ned samtidigt?
Forresten er temperaturen ganske rimelig, dvs. nok omkring 27 grader, men med en brise fra havet er det perfekt, og i løbet af natten bliver det næsten køligt når man nu kun ligger iført resterne af dagens solcreme. Det var i hvert fald koldt nok til at vi måtte have slukket for blæseren, og have et tæppe over os. Det var også frisket op til en (lidt for) frisk vind i løbet af natten, så vi vågnede af og til og tænkte på kokosnødderne som hang 15 meter oppe over os.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar